Stillingen bygges.

Arbejdet blev ledet af en Pionerbataillonsstab og seks Pionerkompagnier, og det grove arbejde blev udført ved hjælp af militære straffefanger. Som var anbragt i Baraklejer spredt over hele Stillingsområdet. I hver af disse lejre, som lededes af en Løjtnant, fandtes et eller flere Straffekompagnier af 250 mand, som levede et særdeles hårdt liv med sult og strengt arbejde.

Flere af disse Lejre har i perioder været brugt som Krigsfangelejre, hvilket har ført til den fejlagtige opfattelse, at Krigsfanger har deltaget i stillingsarbejdet. Nærmere undersøgelser viser imidlertid, at Tyskerne, som i overensstemmelse med de fornemme, Preussiske Æresbegreber følte sig forpligtet til at overholde Haagkonventionen, ifølge hvilken Krigsfanger ikke må anvendes til militært byggeri. I tilfælde af mangel på arbejdskraft har man ligefrem hentet civile voldsforbryder fra Tyske fængsler. Medens de mange Krigsfanger var beskæftiget ved landbruger og afvandingsarbejdte.

Transport af mennesker og materiel forgik først og fremmest pr. Jernbane hvor dette var muligt, og de eksisterende Stats og Amtsbaner tilpassedes ved anlæggelse af militærspor. ca. 10 km. Normalspor i forbindelse med Statsbaner. Og ca. 40 km.  1 meter spor i forbindelse med Amtsbanerne. Herudover anlagdes midlertidige tipvognsspor, hvor byggeriet krævede det.

Vejanlæg byggedes i betydelig omfang, i flere tilfælde med tømmerbroer på op til 800 Meters længde over bløde engstrækninger eller slugter. Fodfolksstillingens Skyttegrave blev kun gravet et enkelt spadestik ned i fuld bredde. De skulle så, færdig graves af de enheder der skulle bemande dem. Men der til kom det aldrig.